Indskrivning på Forbundsskolen
Ved ønske om skoleskift og/eller tilflytning har vi løbende indskrivning. Det er i den forbindelse altid en god idé at kontakte skolen for et besøg på 7979 7790.
Har barnet bopælsadresse udenfor Forbundsskolens distrikt, skal man være indstillet på, at der kan være årgange, hvor der ikke optages flere elever. Dette kan man få oplyst ved første henvendelse.
Det er vigtigt, at barnet deltager ved det første besøg, så barnet har mulighed for at se skolen og selv fortælle om sine forventningerne til skoleskiftet.
Ved besøget vil der være mulighed for at udfylde samtykkeerklæringen som også fungerer som indskrivningsblanket, hvis denne ikke er udfyldt på hjemmefra. Blanketten kan evt. på forhånd printes via nedenstående link.
Giver ovenstående anledning til yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte skolen.