Det blev et krav i forbindelse med reformen, men faktisk er det noget, som Forbundsskolen har benyttet sig af i mange år...nærmest altid!
Vi deltager bla. i "Salmesang", "Jesus på slottet", musikskolens koncerter, arrangementer på "Nicolai for Børn", Koldinghus, Trapholt, Stadsarkivet og Pædagogisk Center. Vi ser skuespil på de omkringliggende skoler/efterskoler, tager på besøg på bondegårde, genbrugspladser, virksomheder, naturskolen, skovene, kirker, kirkegårde osv.
Desuden inviterer/modtager vi gerne besøg på skolen af forfattere, naturvejledere, UngKolding, Kim Mikkelsen (historielærer på Koldinghus), tidligere elever med spændende erhverv, forældre med aktuelle erhverv/hobbys, musikskolelever mv.
En udfordring for Forbundsskolen er dog transport. Derfor er vi ofte afhængige af alle de frivillige forældre, som heldigvis byder sig til i forbindelse med kørsel.